Skip directly to content

Nyhedsbrev nr 8

on Thu, 02/22/2018 - 19:53

Den 2. august 2017.

En lille fejl skal rettes. Det er med fuldt overlæg, at dette nyhedsbrev har fået nr. 8.

 

Ved en ” ups! fejl” som jeg gerne påtager mig, er jeg kommet til at sende jer 2 nyhedsbreve mærket nr. 6.

Jeg springer derfor nr. 7 over, så antallet passer.

 

Byggeriet af køkkenet er færdigt med økonomisk hjælp fra VMOK-fonden, som gav 25.000,- kr. til projektet.

Der kan nu tilberedes mad under langt bedre forhold end over det åbne ildsted i den gamle faldefærdige træbygning med jordgulv og uden skorstensaftræk.

Det var vores forslag, at der skulle være skorstensaftræk, så de personer, som opholder sig i bygningen ikke indånder røg og diverse usunde sodpartikler.

 

Som det ses på billedet til højre, er der påbegyndt en udvidelse i forbindelse med køkkenet. Der var et ønske om at få en bygning, så børnene kunne spise under tag i regntiden, eller hvis solen var for ”hård”. Lokalet skal også kunne bruges til større forældremøder, så man ikke er afhængig af regntid eller andre vejrmæssige forhindringer.

Vi har knap nok  penge på kontoen, så dette projekt kan færdiggøres, men køkkenet kan tages i brug.

Et andet byggeri, som er færdiggjort, er drengenes toiletbygning, som blev lidt dyrere end beregnet, men som nu kan stå mål med de krav, myndighederne forlanger af de sanitære forhold.

Den prioriterede ønskeliste liste, som vi bad om i 2009 er næsten indfriet.

  1. Klasselokaler
  2. Vand
  3. Lys
  4. Toiletter (sanitære forbedringer)

Der mangler stadig et par klasseværelser til Pree-School børnene.

Vi er nu så langt med listen, at andre spændende tiltag er muliggjort.

 

I en periode lige efter jul opholdt Henrik Hjarsbæk sig på skolen. Han havde hørt om projektet fra en tidligere elev, vi har haft på Brenderup Skole.

Det var spændende, hvad han nåede at få sat i gang under sit ophold.

På den vedhæftede fil kan man læse om hans projekt.

En stor tak til Henrik fra bestyrelsen – og mon ikke at også Henrik tabte sit hjerte til skolen, og de mennesker han nåede at lære at kende.

Der er gang i flere aktiviteter. Caroline arbejder stadig med at få inspireret landmænd til at gå sammen for at udvikle evt. nye afgrøder og dyrkningsmetoder.

Hun har arrangeret en tur til Uganda med CBO-gruppen tilskyndet af foreningen. En gruppe i Uganda har fået gang i et spændende landbrugsprojekt, som kunne være en god inspiration for området omkring ”vores” skole.

Turen ser ud til at have været en succes, så tiden vil vise, om der var ”bid”.

Jeanett fra vores forening arbejder sammen med Caroline og Patrick om en beskrivelse af en kommende ansøgning til CISU om økonomisk bistand til en videre udvikling af det projekt.  

4 billeder fra turen til Uganda

 

Caroline arbejder videre med computerundervisning. Er også i gang med at starte et syprojekt op. Vi sendte i sin tid et par symaskiner med i containeren, så de skal være undervisningsmaskiner. Målet er, at der en dag kan syes skoleuniformer, som så kan sælges til favorable priser.

Der er kø ved Carolines computerundervisning. På billedet nedenfor ses en gruppe mænd, som er i gang med at lære at bruge computeren.

Vi har fået kontakt med bibliotekar Ilse Christensen fra Brande Bibliotek. Hun har i flere år arbejdet med at etablere biblioteker på skoler i Kenya. Vi er så heldige, at hun viser stor interesse for vores projekt og går med os i forsøget på at åbne et bibliotek på skolen.

I september skal vi have andet planlægningsmøde med hende. Hun håber på at komme til Kenya i begyndelsen af det nye år.

 

Der er nu 19 gymnasieelever, som bliver sponsoreret fra familier i Danmark.

Henriette er tovholder i arbejdet omkring det. For interesserede er hendes mailadresse: henriette@neerholt.com

Helle er ansvarlig for støtte til Pree school eleverne, så de hver dag får et måltid. Ligeledes støtte til to ekstra lærere.

Mail: helle.lindequist@gmail.com

 

I samarbejde med Brenderup Højskoles Musikforening og Menighedsrådet bliver der afholdt 2 støttearrangementer til fordel for projektet.

”Fokus på Bob Dylan”

 

Foredrag onsdag, den 16. august klokken 19.30 i Brenderup Kirke ved  Per Lysgård Madsen fra Thomas Kingo Kirke i Odense med emnet: Fra Folkemusiker til Nobelprismodtager.

Der sælges kun billetter ved kirkedøren. Entre 50,- kr.

 

Koncert fredag, den 1. september klokken 20.00 på Brenderup Højskole

Bandet ”No Direktion Home” fortolker Bob Dylans sange.

Billetsalg på Miljøtorvet  i Brenderup og på Fyensbilletten.

Entre: Voksne 150,- kr. Unge 75,- kr.

Vi håber på gode oplevelser og overskud, som går til projektet.

 

Loppemarked i Munkegårdens lokaler i weekenden den 7. - og 8. oktober

 

Foreningen modtager mange sponsorater både til Mursten til Preeschoolstøtte og til gymnasieelever.

En stor tak til jer alle sammen for jeres bidrag.

Under vores sidste besøg i begyndelsen af januar 2017, kunne vi igen ved selvsyn se, hvor stor betydning bidragene har og hvilke muligheder, der åbnes.

Caroline, Patrick og CBO-gruppen arbejder ihærdigt.

 

Vi har de sidste år haft samarbejde med verdensklassen på Strib Idrætsefterskole. Vi har lyst til specielt at nævne elever fra sidste årgang, som i løbet af deres ophold indsamlede meget tæt ved 11.000,- kr.